23948sdkhjf

Kasi-Jesper vil sælge smykker på abonnement

Kasi-Jesper har allieret sig med berygtet marketingmand og øjner guld ved salg af abonnementssmykker.

Kasi-Jesper har allieret sig med den udskældte marketingmand Adam Lindstrøm, der er i gang med at skaffe investorer til parrets fælles, nye smykkeoffensiv. 

Det fortæller Børsen. 

Idéen er at tilbyde kunder smykker fra Jesper Nielsen eksisterende smykkekæde Amazing Jewelry på abonnementsbasis. 

For et beløb svarende til ca. 320 kroner om måneden kan kunderne hver måned vælge et smykke til en værdi af godt det dobbelte. 

Ifølge investeringsmaterialet regner de to med at kunne sælge smykker for små 500 millioner kroner første år og et overskud på hele 2,6 milliarder kroner i år tre. 

Adam Lindstrøm er kendt i offentligheden primært fra et par konkurser med sure medinvestorer til følge, herunder komikeren Casper Christensen, racerkøreren Casper Elgaard og fodboldspilleren Peter Graulund. 

- Jeg føler mig overbevist om, at jeg blev snydt og bedraget, siger skuespiller og komiker Casper Christensen, der ifølge Børsen mistede omkring 600.000 kr. på samarbejdet med Adam Lindstrøm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063