23948sdkhjf

Medie: Netto laver suverænt flest prisfejl

Netto er det supermarked, hvor flest kunder oplever fejl på kvitteringerne, fortæller BT.

Den seneste tid har BT kørt en kampagne imod supermarkedernes prisfejl, og nu konkluderer avisen, at Netto er den største synder i den kategori. 

BT har bedt analysebureauet YouGov om at spørge kunderne i forskellige butikker om, hvor de oplever fleste prisfejl, og her svarer 32 pct. af Nettos kunder, at de inden for det seneste halve år har oplevet at blive afkrævet en anden pris ved kassen end den, der stod på skiltet inde i butikken. 

Det er suverænt det værste resultat blandt de danske butikker. 

I 2016 udnævnte en anden undersøgelse fra Søndagsavisen også Netto som dårligst på det område. 

- Det er alvorligt for Netto, at det er så vedvarende et problem. Det påvirker deres troværdighed ganske kraftigt, og jeg kan slet ikke forstå, at man ikke tager det her mere alvorligt, siger Mogens Bjerre, forsker og ekspert i detailhandel ved CBS.

Netto beklager resultatet, og kædens driftchef Anders Leer fortæller, at man arbejder løbende på at komme problemet til livs. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.646