Nu skal Føtex være demensvenlig
I Føtex i Frederikssund har medarbejderne været på kursus i demens, og det har åbnet øjnene for, hvordan man med simple metoder kan gøre hverdagen nemmere for demensplagede mennesker.
Derfor indfører butikken nu nye servicepolitikker, fortæller sn.dk.
Det betyder først og fremmest, at medarbejderne skal ændre adfærd, når de hjælper kunderne med varer.
Hvis en dementramt kunde for eksempel bliver vist hen til hylden med kaffe, så kan alene udvalget virke helt overvældende.
Derfor skal medarbejderne for fremtiden både vise kunden vejen og udvælge en eller to poser kaffe, som kunden kan forholde sig til ad gangen.
Kurset er et led i et samarbejde mellem flere kommuner om at skabe et mere demensvenligt Nordsjælland.