Sport 24 bygger nyt hovedkvarter
Sportskæden Sport 24 er i gang med at bygge nyt hovedkvarter i Funder, få kilometer fra hvor virksomheden har domicil nu.
Det fortæller Midtjyllands Avis.
Sport 24 ejes af den lokale sportshandler Henrik Bruun, og virksomheden købte i 2017 en erhvervsgrund i Funder på 40.000 kvadratmeter af Silkeborg Kommune.
Administrationsbygningen skal efter planen stå klar til indflytning til sommer, og senere følger et center til lager og logistik.
-Vi tegner på det, og planen er, at vi i første kvartal 2020 har nyt lager-og logistikcenter i Funder på 12.000-14.000 kvm. Vi har behovet, og derfor er vi i gang, siger Lars Elsborg, der er administrerende direktør i virksomheden.
Sport 24 har i dag mere end 150 butikker i Danmark og beskæftiger over 1000 medarbejdere over hele landet.