23948sdkhjf

Ejerledelse til salg: En udfordring, der ikke kommer igen

Det er sjældent, at virksomhedsledere må forberede sig ekstra grundigt på en beslutning, som de kun støder på en enkelt gang i deres karriere. Men det skal ejerledere, når de skal tage stilling til salg eller generationsskifte

– Alligevel er mange relativt uforberedte og kommer for sent i gang. Og det kan koste dem mange penge. Derfor vil vi nu sætte tankerne i gang hos først og fremmest de 55-59-årige virksomhedsejere, der måske selv mener, at der er god tid, men som faktisk bør gå i gang med de grundlæggende overvejelser ganske snart, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Arbejdsgiverorganisationen har derfor udarbejdet tre inspirationsark, der giver et overblik over de vigtigste overvejelser. Formålet er at inspirere ejerne til at begynde at tænke på, hvad der skal ske med deres virksomhed, når de selv går på pension.

– Alt efter, hvad man håber, der skal ske med virksomheden, kan der nemlig være beslutninger eller ændringer, der skal foretages flere år før selve generationsskiftet. Derfor er det vigtigt, at man i god tid får et overblik over de kommende års opgaver og ved, hvornår de senest bør gennemføres, forklarer arbejdsgiverdirektøren.

Hvem er den kommende ejer
Inspirationsarkene er ikke en komplet oversigt over alle beslutninger, men en inspiration, der skal sætte en proces i gang. Den skal ejerlederne selv bygge videre på, sammen med deres rådgivere – advokat, revisor eller eksterne konsulenter.

Den første del af Dansk Håndværks serie om ejer- eller generationsskifte handler om, hvem man ser som en kommende ejer. Er det familien, en af medarbejderne, eller skal virksomheden sælges til den højestbydende. Hvornår skal det ske, og hvad skal ens egen rolle være i en eventuel overgangsperiode.

Alt efter hvordan den fremtid ser ud, skal der efter al sandsynlighed forberedes en række ændringer i virksomheden i forhold til selskabsform og i forhold til den måde, den drives og ledes på.

Fem gode råd om overvejelser før generationsskifte eller salg

  • Et generationsskifte bør startes mindst fem år før Mange starter alt for sent. Det kan betyde, at virksomheden ikke er gearet til, at udefrakommende overtager ledelsen. Men det kan også betyde, at virksomheden har tabt “pusten” i forhold til udvikling, modernisering, samt fastholdelse og udvikling af kundegrundlaget. Det sker ofte, når pensionsalderen nærmer sig, for her går mange nemlig ned i gear. Og når interessen falder, falder virksomhedens værdi også tit.
  • Hvem ønsker du som køber – familie, kollega eller en helt fremmed Hjertet skal være med, når ens livsværk skal sælges. Det er ikke nødvendigvis udelukkende prisen, der er afgørende. Andre forhold kan også spille ind, for eksempel familierelationer. Det er derfor vigtigt at få gjort klart, hvem der skal overtage virksomheden, og hvem der er i stand til at lede den. Det er også vigtigt at få afklaret, om køberen har de økonomiske forudsætninger for at overtage virksomheden, og om det kræver særlige ejerskiftekonstruktioner.
  • Hvilken rolle vil du selv have efter generationsskiftet. Både i forbindelse med salg og ved generationsskifte indenfor familie eller medarbejdere i virksomheden, kan det være en fordel, at man fortsætter i virksomheden i en periode. Men man skal på forhånd gøre sig klart, om man kan og vil påtage sig den opgave. Og om man er villig til at overlade roret og de vigtige beslutninger til en ny ejer i en periode, hvor man selv fortsat bidrager med arbejde og viden.
  • Hvilke hindringer kan der være for, at en ny køber kan videreføre forretningen Foretag et tankeeksperiment, hvor man selv er helt væk fra virksomheden i for eksempel tre måneder – uden nogen mulighed for andet end flygtig og kortvarig kontakt. Et skrækscenarie for de fleste ejerledere. Men netop de bekymringer, man får i den sammenhæng, er de problemer, som en ny ejer vil stå overfor. Det er derfor dem, man skal lægge en plan for at få løst.
  • Hvor vil du finde den rigtige køber Når man har fundet ud af, hvilken købergruppe man ønsker at henvende sig til, skal man overveje, hvordan man bedst finder frem til flest mulige af dem. De overvejelser kan ske med hjælp fra din organisation, dit netværk eller med sparring fra rådgivere og væksthuse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078