23948sdkhjf

216.000 kr. fra Skoringens butikker til Støt Brysterne

Som mange andre deltog Skoringen tilbage i efteråret også i den officielle Støt Brysterne kampagneuge, men til forskel fra mange andre, valgte Skoringen at fortsætte indsamlingen helt frem til nytår.

På seks udvalgte sko og støvler har skokæden i hele perioden doneret 30 kr. for hvert solgt par.

Det endelige skosalg er nu gjort op og blev i alt 5.200 solgte par på landsplan og dermed 156.000 kr. i donation.

Kombineret med salget fra støttearmbånd, som kunderne også har købt i perioden, bliver det samlede donationsbeløb til Støt Brysterne på 216.000 kr.

Mille Toft Schou, som er marketingchef i Skoringen og står bag den landsdækkende kampagne, er meget tilfreds med resultatet og fortæller om baggrunden for initiativet:

- I Skoringen ønsker vi at støtte op om initiativer, der kan være med til at gøre en forskel for mange. Gennem vores 110 butikker når vi ud til rigtig mange danskere, og brystkræft er jo desværre en sygdom, som berører mange danskere – enten direkte eller som pårørende. Derfor giver det god mening for os som kæde at støtte op om Støt Brysternes initiativer og sammen med dem sætte fokus på emnet. Vi fandt da også hurtigt opbakning til tiltaget hos vores selvstændige forhandlere, som virkelig har gjort en stor indsats lokalt i butikkerne. Salget i sig selv fortæller os, at vi har ramt noget, som betyder meget for vores kunder, lyder det fra Mille Toft Schou.

En, der kan bekræfte det, er Helle Hult, som er butikschef i Skoringens butik i Rødovre Centrum. Selv er hun stor fortaler for, at skokæden samlet bakker op om støttetiltag, og responsen har kun været positiv.

- Kunderne har været utrolig positive over vores tiltag og har været helt fantastiske til at støtte op. Som forhand­­ler er jeg stolt over at kunne bidrage, fordi jeg har oplevet hvor meget, det betyder. Salget er jo én ting, men initiativet har også givet anledning til en anden dialog med kunderne. Fx snakkede jeg personligt med kunder, som selv åbnede sig op og fortalte om deres eget forløb med brystkræft. Det berører både personalet og mig rigtig meget og bekræfter os i, hvor vigtigt det er at bakke op, fortæller Helle Hult fra butikken i Rødovre Centrum.

Skoringen i Rødovre Centrum har selv solgt 106 par af de til kampagnen udvalgte modeller, og er dermed den butik i kæden, der har solgt flest i perioden.

Den officielle overrækkelse foregik i fredags i Skoringens butik i Rødovre Centrum, hvor butikschef Helle Hult på vegne af hele skokæden overrakte checken til Lotte Rask fra Støt Brysterne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203