23948sdkhjf

Jysk-rekord gavner ansatte: 12.100 kroner lige ned i foret

12.100 kroner. Det er den gennemsnitlige bonus, som Jysk har udbetalt til medarbejderne i de danske Jysk-butikker i løbet af det seneste regnskabsår.

Det sker for at hylde både butik og medarbejder, fortæller landechef for Jysk i Danmark, Bo V. Andersen.

- Når vi udbetaler bonus til de butiksansatte, er det jo fordi det er gået godt for Jysk. Det skyldes først og fremmest det store engagement fra medarbejderne i vores butikker, så derfor er det vigtigt, at de får en kontant belønning for deres indsats, siger Bo V. Andersen.

Udbetalingen sket netop på baggrund af særligt gode resultater hos Jysk, der i seneste regnskabsår slog alle rekorder. Det blev offentliggjort torsdag.

Ikke alle får det samme
De ansatte får bonus ud fra resultatet i den butik, hvor de er ansat.

Det betyder, at der er forskel på, hvor stor en bonus, der bliver udbetalt til de enkelte medarbejdere, men det betyder også, at bonussystemet bliver nemmere at forstå for den enkelte medarbejder.

- Når man får bonus ud fra resultatet i sin egen butik, er det nemmere at gennemskue sin bonus, og det er også nemmere at påvirke resultatet. Derfor synes jeg, det er et sundt princip, og det er et system vi har arbejdet med i Jysk i mange år, siger Bo V. Andersen.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095