23948sdkhjf

Populær butikstrend nu også udbredt i provinsen

- Fænomenet startede i de større byer og i en verden hvor forbrugermønstre rejser hurtigt igennem de sociale medier og andre digitale platforme, bliver det mere og mere relevant, forklarer ekspert.

Den opmærksomme borger i Varde vil have opdaget, at apoteket i Vestergade 3 er udvidet til også at være et helt nyt pop-up hørecenter sammen med Audika, Oticons kæde.

Konceptet betyder, at hørecentret har åbent hver mandag og derved er en af de stærkeste butikstrends - nemlig pop up-butikker - nået til Varde, fortæller Audika i en pressemeddelelse. 

- Pop up-butikker kan have mange fordele. Fænomenet startede i de større byer og i en verden hvor forbrugermønstre rejser hurtigt igennem de sociale medier og andre digitale platforme, bliver det mere og mere relevant også at lave pop-up butikker i mindre byer, hvor det dels er billigere og desuden være placeret i større nærhed af selve brandet, så man fra tæt hold kan følge salg, forbrugeradfærd med videre. I et lokalsamfund kan det også ofte give nyt liv til den ellers hårdt ramte detailhandel, siger retail-ekspert Peter Bur Andersen, som er direktør i Briq. 

Varde er særdeles aktive for at fremme udviklingen af bymiljøet og har indviede den 28. september for en stor områdefornyelse.

I front for Vardes pop-up butik står den lokale Mathias Davidsen, der er hørespecialist og han er yderst tilfreds med den modtagelse, konceptet allerede har fået i Varde:

- Nu har jeg været hørespecialist i 6 år og det er første gang, at jeg oplever så stor interesse og så mange tilkendegivelser fra mennesker, der gerne vil have testet deres hørelse gratis på så kort tid eller foretage en af de vigtige justeringer af deres høreapparater. Jeg har set meget frem til åbningen af Audikas første pop up butik her i Varde og med tanke på, hvordan responsen allerede er, går vi da med tanker om potentielt at udvide, siger han. 

Peter Bur Andersen anerkender, at fænomenet fortsat har sin berettigelse som en del af en retail-strateg og peger netop på, at lokal kendskab og kontekst kan tilføre værdifuld viden til udvikling eller ekspansion:

- Det kan have en fordel fremfor at teste i kundefokusgrupper eller satse hele sin indsats med en reel udrulning. For forbrugerne har det også fordelen, at man kan få lov til at købe varer, der er fx mere relevante i en bestemt sæson (læs: jul, påske, sommer etc.). Det er desuden en rimelig kosteffektiv måde at kommunikere på. Fænomenet startede jo i de større byer og siden 1990’erne er der stort set ingen nye produkter eller produktgrupper der er lanceret, som ikke på et eller andet tidspunkt er blevet testet igennem en eller anden form for pop-up. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11