23948sdkhjf

Singles day-udsalg i kraftig vækst

Pricerunner-direktør tvivler dog på, at der er plads til både singles day og black friday i længden.

Den nye udsalgsdag singles day vokser kraftigt i år, og er godt på vej til at blive en af danskernes nye store udsalgsdage, som i år falder på søndag 11. november.

Det viser en ny undersøgelse blandt danske online butikker, som analyseinstituttet Kantar Sifo har foretaget for PriceRunner Danmark, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

 I undersøgelsen svarer 17 procent af butikkerne, at de vil have Singles Day udsalg.

Det samme tal var i 2017 kun 7 procent, og dermed ser vi mere end en fordobling af danske butikker, der hopper med på Singles Day udsalgsbølgen.

Det er særligt de store butikker og butikskæder, der har udsalg på søndag.

- Singles day bliver en meget større udsalgsdag i år end sidste år. Vi oplever en kraftig vækst i antallet af butikker, der vil være med på denne udsalgsdag, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

Singles day stammer fra Kina og er verdens største enkeltstående udsalgsdag. Det er en udsalgsdag på linje med black friday og cyber monday. Den blev skabt af for at hylde alle singler. Derfor ligger singles day også på 11 november. 11.11 – altså en masse 1-taller, for at symbolisere singlerne, som også er 1.

I 2017 omsatte den kinesiske netgigant Alibaba for hele 25,4 milliarder dollars eller det der svarer til svimlende 166 milliarder danske kroner – på et døgn.

- Det er en kæmpestor udsalgsdag i udlandet, og vi vil også se et meget større eksponering i Danmark i de kommende år fra især de udenlandske butikker, der leverer til Danmark. Men jeg er tvivl om der på sigt vil være plads til to så store udsalgsdage som Singles Day og Black Friday i Danmark, siger Martin Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109