23948sdkhjf

Investorer løber storm på dansk cannabis-producent

Stenocare var den første virksomhed med tilladelse til at importere medicinsk cannabis til danske apoteker. Virksomheden har sagt nej til 400 mio. kr.

Den lille Allerød-virksomhed Stenocare har i forbindelse med sin børsnotering måttet takke nej til 400 millioner kroner fra omkring 9000 investorer, fortæller Berlingske. 

Og det er bare endnu et bevis på, at "pot er hot" i den internationale aktieverden, for virksomheden er netop blevet så populær, fordi den var først til at få tilladelse til at importere medicinsk cannabis til danske apoteker, skriver avisen. 

- Vores mål var at blive en del af legaliseringen i Danmark, og vi ville være de første, som kunne tilbyde medicinsk cannabis til patienterne. Da vi kom i gang, viste det sig, at der var et stort ønske fra både patienter og politikere til at få produkterne ud hurtigst muligt, fortæller administrerende direktør Thomas Schnegelsberg, der var med til at stifte selskabet for bare to år siden. 

Tilladelsen kom i december, og med de penge, der nu kan rejses i forbindelse med børsnoteringen, forventer Stenocare at gå i gang i produktionshallen i Østjylland inden for fire til seks måneder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096