23948sdkhjf

Stark-kæde går sammen med konkurrent

Stark Groups svenske byggecenterkæde Beijer Byggmaterial går sammen med den familieejede byggecenterkæde Bygg-Ole i Stockholm, oplyser Stark Group i en pressemeddelelse.

Med opkøbet består Beijer Byggmaterial-kæden nu totalt af 73 centre på landsplan. Samtidig tilføjes 200 nye medarbejdere til kæden.

Med en årlig omsætning på godt 700 millioner svenske kroner tilfører Bygg-Ole dermed betydeligt til Stark Group, der omsætter for seks milliarder svenske kroner hos det skandinaviske naboland. Opkøbet er en del af den planlagte vækstagenda for den nordiske byggekoncern.

- Vi har længe ønsket at styrke vores position i Stockholm, nordens største metropol, og udbygger nu vores forretning med købet af en sund og veldrevet virksomhed som Bygg-Ole, siger Søren P. Olesen, CEO i Stark Group.

Også hos Bygg-Ole glæder man sig over opkøbet.

- For os i Bygg-Ole er Beijer Byggmaterial et perfekt match. Den kultur, som vi har opbygget, passer godt sammen med Beijers værdisæt med afsæt i medarbejderne og det nære og rådgivende salg, siger administrerende direktør Mats Hedlund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078