23948sdkhjf

Netto og Kræftens Bekæmpelse samarbejder mod kræft

Netto udvider samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, hvor Netto donerer penge til Kræftens Bekæmpelse for hvert stykke solgt KRAM-produkt.

I 2017 kunne Netto stolt overrække en donationscheck på DKK 250.000 til Kræftens Bekæmpelse.

Pengene blev samlet ind ved salg af det såkaldte KRAM-undertøj, -strømper og -tørklæder i Nettos flere end 500 danske butikker.

Det fortæller virksomheden i en pressmeddelelse. 

Fra lørdag den 8. september 2018 gentager Netto successamarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, og udvider samtidig sortimentet til også at inkludere bl.a. plysbamser, håndklæder og stearinlys.

Hos Netto håber, og tror man på, at ved at udvide KRAM-sortimentet i år, så kan man sammen med danskerne samle endnu flere midler sammen til Kræftens Bekæmpelse - og dermed støtte de over 35.000 danskere, der hvert år rammes af kræft.

- Kræft rammer rigtigt, rigtigt mange danskere i alle aldre og på tværs af land og by. Det er en sygdom som de fleste af os, på den ene eller anden måde, har haft inde på livet i vores nærmeste familie eller vennekredse. Kan vi sammen med vores kunder gøre en positiv forskel for Kræftens Bekæmpelses store arbejde i kampen mod sygdommen, så gør vi det. I 2017 samlede vi takket være danskerne DKK 250.000 sammen - det vil vi gerne som minimum nå igen i år, siger Brian Seeman Broe, landechef i Netto Danmark.

- KRAM er et rigtigt godt initiativ, og jeg håber, at det endnu engang bliver godt modtaget af Nettos kunder, siger Birgitte Strand, der er senior projektleder hos Kræftens Bekæmpelse.

Afhængigt af KRAM-varens pris giver Netto mellem DKK 2 og DKK 5 til Kræftens Bekæmpelse.

Hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager DKK 100., bliver DKK 61 brugt til kræftforskning, DKK 20 bruges til patientstøtte, DKK 16 sættes af til forebyggelse, og kun DKK 3 går til administration.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118