23948sdkhjf

Avis tjekker ny butik: Endnu en Netto smækfyldt med gammel mad

For anden gang på en uge afslører Ekstra Bladet en Netto-butik i at sælge sundhedsskadelige madvarer.

I fredags tjekkede Ekstra Bladet på læsernes opfordring en Netto-butik på Vesterbrogade i København for gamle madvarer, og resultatet var ikke ligefrem opmuntrende

Et kvart ton eller 250 varer blev det til, som alle have overskredet sidste salgsdag, og nogle i en grad hvor det kan være sundhedsskadeligt. 

Straks efter lagde Nettos salgschef sig fladt ned og undskyldte, men søndag var den gal igen, da Ekstra Bladet tjekkede en ny Netto-butik i København, på Adelgade. 

Også her fandt journalisten mere end 250 for gamle varer, og denne gang er overtrædelserne endda mere alvorlige, fortæller avisen. 

- Resultatet af den seneste stikprøve er mere alvorlig end den første, for nu er der fundet mange varer, som har overskredet sidste anvendelsesdag - der er en form for ' dødsdato' for varen. Herefter er den i princippet farlig, forklarer Pernille Lundquist Madsen souschef i afdelingen for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

Det bygger hun på det faktum, at avisen for eksempel fandt 25 dage for gamle pølser, 16 dage for gammel fisk og pulled pork, der var 27 dage for gammelt. 

Ekstra Bladet har endnu engang forholdt salgschef Kenneth Luxhøj resultaterne, og han undskylder igen. 

Han siger, at det elementære basisrutiner, der er fejlet, og at kæden straks vil undersøge sagen. 

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156