23948sdkhjf

Nye ejere er ikke tilfredse med væksten

Fremgang og overskud er ikke nok for den danske møbelproducent og franchisegiver. Væksten skal være på 10 procent - mindst

BoConcept er klar med det første hele regnskab, siden kapitalfonden 3i i efteråret 2016 købte hele møbelkæden og afnoterede selskabet fra børsen. Og der er fremgang at spore.

Omsætningen voksede med 3 procent til 1,26 mia. kr. hos den danske møbelproducent og franchisegiver, mens resultatet på 64,6 mio. kr. var 70 mior. kr. bedre end året før. 

Hvorfor det er gået, som det er, tilskriver administrerende direktør Anton Van De Putte overfor Finans.dk blandt andet udskiftning i ledelsen og det forhold, at det er første år under det nye ejerskab. Selv overtog han chefstolen fra Torben Laulin. 

Men det er ikke nok for de nye ejere. Slet ikke. Heller ikke Anton Van De Putte er tilfreds.  

Signifikante muligheder i markedet
I et presset internationalt detailmarked er det okay med det resultat, men vi er ikke tilfredse. Vores ambitioner er meget større. Vi må have mere ud af væksten, som i det nye regnskabsår skal være tocifret og dermed mindst på 10 procent. Med vores forretning og struktur er der klart basis for ekspansion med flere butikker – især på de nuværende markeder. Vi har et koncept med bred accept hos forbrugere i mange lande, siger Anton van de Putte til Finans.dk. 

BoConcepts hovedsæde ligger i Herning, og der er egen produktion i Ølgod. Afsætning sker alene gennem egen detailkæde. Anton van de Putte slår overfor Finans.dk fast, at man vil fortsætte med franchisekonceptet frem for at eje alle butikker selv. 

Under Torben Paulins ledelse var det erklærede mål at fordoble antallet af butikker på fem år, så det nåede 500. I dag er der 283 butikker i 65 lande. Anton van de Putte vil ikke være lige så konkret på antallet af nye butikker. Han ser dog "signifikante" muligheder i markedet.

BoConcept Holding A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Omsætning 1.264,2 1.027,7
Driftsresultat (EBIT) 557,9 35,2
Resultat før skat 87,0 14,2
Årets resultat 64,6 -5,4
Balancesum 1.963,4 2.012,9
Egenkapital 1.112,1 1.151,7
Gns. antal fuldtidsansatte 539 533
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082