23948sdkhjf

Danskerne elsker sol, sommer og hygge

Se her hvad danskerne bruger ekstra penge på om sommeren.

Når sommeren rammer, sker der noget med danskerne.

Grillen bliver kørt frem, og hyggen flytter udenfor.

Udelivet og varmen gør, at danskerne ændrer adfærd - de får lyst til at spise noget andet  end de plejer.

Det er især friske bær, ispinde, frankfurtere, rosévin og koldskål, vi bruger ekstra penge på om sommeren.

Mere præcist brugte danskerne 315 mio. kr. på friske bær, 295 mio. på ispinde, 286 mio. på frankfurtere og 166 mio. kr. på rosévin i sommeren 2017.

Det fortæller analysehuset Nielsen i en pressemeddelelse med udgangspunkt i en undersøgelse foretaget i alle større dagligvarerkæder i Danmark.

De ekstreme kategorier - døgnfluerne

For nogle kategorier udgør sommersalget (uge 22 – 34) en betydelig del af hele årets samlede salg.

Her er især tale om myggeprodukter, førstehjælpskasser, sangria, koldskål, ispinde i styk og frys-selv-is.

Disse er med andre ord produkter, som vi primært køber om sommeren.

De er tæt knyttede til udelivet med undtagelse af kategorien eau de cologne & eu de toilette, som indtager sin plads i sommersalget i forbindelse med Fars Dag den 5. juni.

Når solen skinner

Der er størst sammenhæng mellem solskin og salg inden for kategorierne frankfurtere, ispinde i styk og pakker og friske bær efterfulgt af koldskål og rosévin.

“Danskerne elsker at hygge sig, og maden er en central del af hyggen, udtaler - asmus H. Sarauw-Nielsen som er Marketing og kommunikations leder hos analysehuset Nielsen.

- Vi kan tydeligt se i vores data, at udelivet øger efterspørgslen efter produkter som er forskellige fra det vi normalt sætter på bordet. Så når danskerne tager på ferie og solen skinner, så skal der altså hygges med en pølse på grillen, is til ungerne og kolde øl, sodavand og rosé i glasset, siger hun. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126