23948sdkhjf

Ikea-stifter har skabt 10.000 job i Greater Copenhagen og Älmhult

Øresundsregionen var vigtig for møbelentreprenøren Ingvar Kamprad, som døde i starten af året.

Det skriver Øresund News.

Mellem 1973 og 1978 boede familien Kamprad i Vedbæk nord for København. I Skåne har Ingvar Kamprad været med til at bygge forskerparken Ideon og højhuset Ideon Gateway, finansierede Ingvar Kamprad Designcentrum ved Lunds Tekniska Högskola og til at skabe den globale mødeplads Hubhult i Malmø. I København finansierer Ikea Space10 future living lab.

Da Øresundsinstituttet sidste år kortlagde Ikea og Ikano virksomhederne viste det sig at Ingvar Kamprad har skabt mere end 10.000 job i Älmhult, Helsingborg, Malmø og København.  

Dansk base i fem år
Ingvar Kamprads hjerte bankede for Danmark. Da svenske møbelproducenter ikke ville hjælpe det nytilkomne Ikea med at producere billige møbler, tog dansk industri imod tilbuddet og var gennem mange år storleverandør til det smålandske firma.

I 1973 flyttede Ikeas hovedkontor fra Älmhult til Humlebæk. Frem til 1978, hvor hovedkontoret flyttede videre til nederlandske Leiden, boede familien Kamprad også i Vedbæk.

- Jeg elsker Danmark. Vi boede i et villaområde med et dusin villaer, hvor vi allesammen kendte og hjalp hinanden. Når noget gik i stykker i vores villa ringede jeg til Wilhelm, som var marineingeniør. Som morgenfrisk købte jeg poser med brød og hængte dem på naboernes håndtag. 

Det fortalte Ingvar Kamprad om sin tid i Danmark ved et interview med News Øresunds chefredaktør Johan Wessman i december 2008, hvor chefredaktøren hentede ham ved Københavns Lufthavn og via Lund kørte til den årlige juletale for Ikeas personale i Älmhult.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106