23948sdkhjf

Tun pumpes med kemi og sælges som frisk

Hver eneste uge bliver fem millioner tunstykker ulovligt pumpet med nitrit eller behandlet med andre kemikalier for at farve det brune tunkød rødt og solgt til bl.a. restauranter og supermarkeder.

Omfanget er svindlen er enormt, og kan være helt op til 50-80 pct. af markedet for tunfisk.

Det skriver Politiken på baggrund af stor aktion, som EU-Kommissionen, Europol og en række medlemslandes fødevare- og politimyndigheder iværksatte sidste år, efter at såkaldte whistleblowers fra fiskeindustrien, afslørede svindlen over for EU-Kommisisonen.

- Denne svindel skaber en vildledning af forbrugerne, der tror, at de har købt frisk fisk, og det skaber også en risiko for, at fiskene indeholder meget histamin, og giver allergiske symptomer som astma og hævelser, fortæller Eric Marin, sektionsleder for håndhævelse i EU-kommissionens generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse, til Politiken.

Marin leder koordineringen af arbejdet i EU Food Fraud Network.

Fødevarestyrelsen gik sidste år i gang med at teste frisk tun på det danske marked for at se, om der kunne findes eksempler på tun, der var gasset eller pumpet med nitrit.

- Vi har heldigvis ikke kunnet finde noget. Vi har jo kendt sagen igennem noget tid, fordi vi er med i fortrolige netværk, hvor vi deler informationer om snyd og svindel med kød og andre produkter. Vi har ingen indikationer for, at vi har partier af tun, der er svindlet med, siger Nikolas Kühn Hove, beredskabschef i Foder- og Fødevaresikkerhed, Fødevarestyrelsen.

Men han kan ikke afvise, at der kan være produkter på markedet, som styrelsen ikke opdager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109