23948sdkhjf

Sephora åbner i Aalborg

Kosmetikgigant rykker ind i Magasin med en shop-in-shop

Til efteråret kan du endelig gå på oplevelse i en filial af verdens største kosmetik- og hudplejeretailers, når Sephora åbner i den nye Magasin i Aalborg.

Kæden åbner en 100 kvadratmeter såkaldt "corner-shop" i stormagasinet, hvor der primært er fokus på Sephoras makeup produkter, fortæller Brand Manager i Magasin, Britta Luplau.

- Vi har glædet os meget til at melde nyheden ud, fordi Sephora netop er så stort i både udlandet og i resten af landet, og vi ved, at aalborgenserne har efterspurgt netop denne retailer, som ikke pt. er tilgængelig i Aalborg. Det bliver en blanding af bestsellers fra Sephoras Collection-serier, som man vil kunne købe i Magasin Aalborg, og produkter fra brands, som Sephora har eksklusiv-ret på, siger hun.

Shoppen i Magasin Aalborg bliver Sephoras femte af slagsen i Danmark udover tre separate butikker.

Magasin Aalborg kommer i alt til at råde over 7.500 m2 i det ombyggede Friis Shoppingcenter i Aalborg Centrum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.182