23948sdkhjf

Bøfhus lukker efter 25 år på samme adresse

Nøjagtig som brødrene Skjern overtager lokalerne efter det døende Damernes Magasin på Algade i Korsbæk i tv-serien Matador, overtager den fremstormende juicekæde Joe & The Juice nu lokalerne efter en faldende kæmpe.

Det er Jensen’s Bøfhus i Vejle, som efter 25 år på adressen, må lukke og eftergive pladsen til succesfulde juicekæde.

Det skriver JydskeVestkysten Billund, som også kan skrive, at udskiftningen kræver en ombygning og nyindretning, og at juicebaren åbner i slutningen af 2018.

- Da beliggenheden på Søndergade 27 blev ledig, så vi dette som en oplagt mulighed for at forøge vores allerede stærke positionering og forhåbentlig få endnu flere i Vejle til at få appetit på Joe & The Juice. Både som retailkoncept og arbejdsplads, skriver direktør Morten Askekilde i en mail til avisen.

Det er Joe & The Juice nummer to i Vejle og på landsplan har juicekæden over 200 barer.

Jensens Bøfhus har i de senere år kæmpet med dårlige regnskaber, hvilket har betydet, at restaurantkæden blandt har forsøgt sig med nyt logo og nyt menukort, dog uden videre held.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099