23948sdkhjf

Årets første danske jordbær er landet i udvalgte Coop-butikker

Foråret har for alvor ramt Danmark. Det betyder, at sæsonen for danske jordbær nu er skudt i gang og akkurat som sidste år, er der ganske få udvalgte butikker, der får fornøjelsen af de allerførste bær.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Men man skal være hurtig, hvis man har smag for de søde bær. Mængderne fra den første høst er nemlig meget små.

I første omgang vil det derfor kun være kunder i udvalgte butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma - primært i Storkøbenhavn - der fra i dag kan sætte tænderne i årets første danske jordbær.

Det er gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, der igen i år er først med jordbær. Bærrene er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbærproduktion med særlig store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne. De seneste dages flotte forårsvejr har gjort, at de første jordbær er klar nu.

I denne uge er det kun butikker på Sjælland, der får de nye jordbær. Men allerede i næste uge (uge 16) kommer der større mængder og om cirka 14 dage forventes det, at produktionen er så stor, at der er danske jordbær i alle Coops 1200 butikker.

De første danske jordbær sælges for 35 kr. pr. bakke med 250 gram. Der vil i dag være omkring 250 bakker fordelt på 10 forskellige butikker:

Fakta Charlottenlund, Ordrupvej

Fakta Charlottenlund, Jægerborg Alle

Dagli'Brugsen Islev Torv

Dagli'Brugsen Hedegårdene

Superbrugsen Islandsbrygge

Superbrugsen Hornbæk

Superbrugsen Skælskør

Kvickly Farum

Kvickly Holte

Irma Ordrup

Irma Roskilde

Om Hunsballe Grønt
Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation jordbæravlere i virksomheden. Virksomheden ligger på Skælskør-egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærerne. Området ligger desuden forholdsvis kystnært og har derfor færre nætter med frost, hvilket også er væsentligt, når man dyrker jordbær.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172