23948sdkhjf

Nemlig vil bringe varer ud en time efter bestilling

Inden for få år vil Nemlig.com bringe varer ud på timebasis. Det skal tiltrække folk, der ikke er så strukturerede.
Nethandel med dagligvarer vinder i stigende grad frem i de danske husholdninger.

Her er onlinesupermarkedet Nemlig.com markedsleder med en årsomsætning i seneste regnskab på 953 mio. kr., mens dagligvareaktører som Coop og Rema 1000 også melder om et stigende onlinesalg.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Endnu tilbyder ingen på det danske onlinemarked levering af dagligvarer på timebasis, som den amerikanske gigant Amazon, der allerede tilbage i 2015 udrullede timeleveringer ud til flere områder i London.

I dag kan kunder på Nemlig. com få leveret varer samme dag, hvis de vel at mærke bestiller inden kl. 11. På Coop.dk/Mad er leveringsservicen endnu mindre udbygget. Her kan kunder f.eks. ikke få leveret varer samme dag, som de bestiller, ligesom Coop.dk/Mad heller ikke leverer varer ud om søndagen uden for Københavns-området.

I takt med udbygningen af Nemlig.coms logistik og dækningsområde er det onlinesupermarkeds ambition at levere varerne væsentligt hurtigere, end tilfældet er i dag.

- Fremtiden kommer til at blive sådan, at der bliver kortere og kortere tid på levering af dagligvarer over nettet. Hos Nemlig.com vil det måske tage 30 minutter eller en time, så flere målgrupper også vil finde Nemlig.com interessant. Også dem, der måske ikke er så struktureret i deres indkøb, siger Stefan Plenge, stifter og adm. direktør, på Børsens afholdte konference om fremtidens detailhandel.

Læs mere hos Dansk Handelsblad (kræver abonnement).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11