23948sdkhjf

Taffel fordobler sin omsætning

Ny struktur ser ud til at have båret frugt
En ny struktur, implementeret i 2012, med et langt større lokalt fokus på det danske marked, ser ud til at have båret frugt for Taffel, Danmarks ældste chipsfabrikant.

På fem år er omsætningen mere end fordoblet - i perioden fra 2013 til 2017 har Taffel således oplevet en vækst på 125 procent, konstaterer virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det er en kombination af det øgede fokus på det danske marked, med etableringen af et lokalt dansk setup, og et bredere produktsortiment, der har skabt de gode resultater. Etableringen af det danske team gjorde det muligt at fokusere bredere, så vi udover et fokus på vores eksisterende varegrupper, der primært bestod af chips og snacks, også har lanceret nye produkter og produktgrupper, fortæller Taffel-direktør Dennis Lyngsø.

Han nævner sortimentet af nødder og Taffels Linsechips, som blev lanceret i 2017, som eksempler på nyhederne.

At væksten ikke bare er et spørgsmål om gunstige konjunkturer, fremgår ifølge direktøren af, at Taffel er vokset mere end markedet som helhed. Taffels produkter er kommet ud i flere butikker, og en større andel af Taffel-sortimentet er fremme i de enkelte butikker.

- Det har gjort, at vores markedsandel er fordoblet over de seneste fem år, nævner Dennis Lyngsø.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094