23948sdkhjf

Sjællandsk Bygma skinner nu som ny

Forvandlet til moderne forretning for professionelle.

Bygma Frederiksværk, der tidligere hed Halsnæs Trælast og har været igennem en omfattende ombygning og nybygning, er nu helt færdig og fremstår ny og skinnende.

Den nye forretning består af drive-in, lagerhal, proff-butik i to etager og et nyt salgsområde.

Direktør Jakob Skriver er stolt over at byde velkommen i den nye forretning, der har haft åbent i hele ombygningsperioden.

Væk er skurvognsbyen, hvor medarbejderne har holdt til siden foråret, og medarbejderstaben er rykket ind i de nye faciliteter, der nu er fyldt med værktøj og et bredt professionelt sortiment til byggerier af enhver størrelse.

Forretningen har også fået stor flot beklædningsafdeling og tilbyder egen lokal udkørsel.

- Det har været fantastisk at se det hele tage form, siger Jakob Skriver, der har fulgt byggeriet fra det første spadestik.

- Men det har også været en spændende proces at få de helt rigtige kompetencer i spil til at drive den nye forretning videre. Vi har sat et hold af medarbejdere, der både kan rådgive kunderne professionelt, og er lokalt forankrede. Vi overtog nogle dygtige medarbejdere fra den tidligere Halsnæs Trælast, og er desuden lykkedes godt med at tiltrække flere nye dygtige folk med lokalkendskab. Det er vigtigt, når man gerne vil skabe varige relationer, at man kender sine kunder og deres medarbejdere, og måske endda deres familie, fremhæver Jakob Skriver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098