23948sdkhjf

Det går godt for Matas’ webbutik

Vækstraterne for Matas.dk er store, og julehandlen levede op til forventningerne, fortæller Børsen.
I går, tirsdag, udsendte Matas en opdatering om virksomhedens salg i de sidste tre måneder af 2017, og den viste blandt andet, at i den periode var salget på Matas.dk steget med 40 pct. i forhold til året forinden.

De tal glæder topchef Gregers Wedell-Wedellsborg, fortæller Børsen.

- Det er langt henad vejen drevet af et godt Black Fridaysalg. Vi lagde en del kræfter i at markedsføre os og sikre, at vores sortiment var på plads til at møde både Black Friday og julehandlen, siger han.

Matas-kæden er hårdt presset af øget konkurrence, og den stadig forholdsvist nye topchef har stået bag en række initiativer, der skal dæmme op for den udvikling.

Blandt andet har han stået bag prisfald, fortrinsvist af kædens stribede produkter.

Matas kan desuden fortælle, at julehandlen trods tilbagegang levede op til forventningerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109