23948sdkhjf

Ikonisk designerskrivebord relanceres

Snedkergaarden Them A/S giver møbelklassiker fra 1950’erne en renæssance.

Snedkergaarden Them A/S, relancerer nu det fritstående skrivebord, ND93 som Nanna Ditzel tegnede i 1955 sammen med sin mand Jørgen Ditzel.

Bordet er det mest kendte af serien af skriveborde, som Ditzel-parret tegnede i årene 1946 til 1961. De originale borde sælges stadig på auktionshuse verden over.

2017-model
Skrivebordet blev oprindelig produceret hos Søren Willadsen Møbelfabrik i fineret teak, eg og palisander, men har ikke været i produktion siden 1960erne. Den relancerede 2017-model produceres i fineret eg og fineret amerikansk valnød med henholdsvis tre og fire integrerede skuffer.

Snedkergaarden har i en længere periode arbejdet med den håndværksmæssige forarbejdning af bordet og relancerer det nu i tæt dialog med Nanna Ditzel Design A/S og Ditzel-parrets datter, Dennie Ditzel.

Ditzels designs er velkendte i Them, hvor man i forvejen producerer nogle af de mest ikoniske designs som f.eks. ”Trissen” samt tilhørende borde, stumtjeneren ND09, loungestolen ND83 og sofaen ND82, som i dag blandt andet kan ses i Operahuset i Sydney og på designhotellet The Standard i New York.

Skrivebordet har kunne opleves i designbutikker og møbelhuse i Danmark, Sverige og Norge fra oktober 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11