23948sdkhjf

Vestsjælland får nyt kompetencecenter for løb og idræt

Den 1. marts 2018 slår Kaiser Sport og Ortopædi, i samarbejde med Hechmann Sport, dørene op til et helt nyt kompetencecenter for løb og idræt i Slagelse.
Initiativet består af både butik, klinik og testcenter og åbner på Bredegade 14 i Slagelse. Det nye initiativ vil tilbyde løbere og idrætsinteresserede helt nye muligheder, og det er ikke tilfældigt, at parterne har valgt netop Slagelse til det nye kompetencecenter.

- Vi har længe overvejet, hvor vi kunne placere et nyt initiativ, og i Slagelse får vi nogle muligheder, som vi ikke har i København. For det første får vi muligheden for at arbejde sammen med Claus Hechmann og for det andet, så har Vestsjælland en bomstærk idrætskultur, både når det gælder løb, men også de mange andre idrætsgrene, som vi har omfattende erfaring med, siger administrerende direktør i Kaiser Sport og Ortopædi, Jan Steinicke.

Det nye center i Slagelse, på knap 300 kvadratmeter, vil tilbyde en række af de muligheder, som de to parter har specialiseret sig i. For Hechmann Sport gælder det både test og træningsplanlægning, som virksomheden er eksperter i, og for Kaiser Sport og Ortopædi gælder det både deres fysioterapi og ortopædi, samt en omfattende ekspertise inden for fodtøj og indlæg.

Leverandør til idrætsstjerner
I forhold til netop indlæg har Kaiser Sport og Ortopædi i mange år været leverandører til en række danske idrætsstjerner, eksempelvis en række håndboldlandsholdsspillere og Danmarks største tennisstjerne, Caroline Wozniacki.

- Som indfødt betyder det rigtigt meget for mig at få mulighed for at arbejde sammen med en partner, som kan bringe noget helt nyt til egnen. Når man kigger, på det vi kan, og det Kaiser Sport og Ortopædis folk kan, så kan vi tilsammen tilbyde hele regionen en 360-graders tilgang til hele vores område, som simpelthen ikke eksisterer i dag, siger Claus Hechmann.

Som en del af det nye initiativ udvider Kaiser Sport og Ortopædi samtidig sin ejerkreds, når tre af virksomhedens mest erfarne medarbejdere bliver partnere. Det gælder klinikchef Thomas Christoffersen, Butikschef Jannich Marker og Indkøbs- og eventchef Hjarl Kallesøe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095