23948sdkhjf

Internettets boghandler blev verdens rigeste på Black Friday

Jeff Bezos scorede 15 milliarder kroner på Black Friday, og han er nu verdens rigeste foran Bill Gates.
Købelysten og udsigten til et gigantisk salg Black Friday gjorde Amazons øverste chef og grundlægger, Jeff Bezos, til verdens rigeste.

Aktien i selskabet, der i 1990'erne startede som internettets store boghandel, og siden udviklede et bredere sortiment, steg med to procent, skriver avisen The Independent.

Dermed steg Bezos' formue med 2,4 milliarder dollar. Det svarer til 15 milliarder danske kroner.

Amazon-chefen er den eneste, som i øjeblikket har en formue over 100 milliarder dollar. Bill Gates passerede den 12-cifrede grænse for 20 år siden.

Bill Gates, som var med til at grundlægge it-giganten Microsoft, er i dag måske mere kendt som investor, filantrop og forretningsmand.

I øjeblikket er Gates nummer to på magasinet Forbes' liste over verdens rigeste. Han står noteret for en formue på 89,4 milliarder dollar, svarende til 558 milliarder danske kroner.

Microsoftmanden kunne dog ifølge analytikere være langt rigere med en formue i nærheden af 150 milliarder dollar, hvis han ikke havde givet svimlende summer til velgørenhed.

Bezos, hvis oldeforældre i øvrigt var immigranter fra Danmark, har scoret mange penge i løbet af 2017. Hans formue er vokset 32,6 milliarder dollar.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173