23948sdkhjf

Erhvervsminister gør kontantbetaling delvist valgfrit

I særligt røveriudsatte postnumre kan butikker fremover vælge, om de vil tage imod kontanter i aften- og nattetimerne

Alle betjente salgsmodtagere i Danmark er i dag forpligtede til at tage imod kontante betalinger. Men det ændres fra årsskiftet. I en række postnumre med særlig røveririsiko udvalgt af erhvervsministeriet bliver det nemlig muligt selv at vælge, om man tager kontanter mellem klokken 20 og 06.

- Jeg er glad for, at vi nu er klar til at udmønte de nye regler. Ved at gøre det muligt for butikkerne selv at vælge, om de ønsker at tage imod kontanter i aften- og nattetimerne, får butikkerne et nyt redskab til at beskytte personalet mod røverier, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) i en pressemeddelelse.

Det træder i kraft i forbindelse med den nye betalingslov den 1. januar.

Listen af postnumre kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087