23948sdkhjf

Bauhaus bygger nyt – hvor det hele startede

Maskinerne er godt i gang på hjørnet af Vejlevej og Ny Esbjergvej i Kolding, hvor Bauhaus bygger et nyt, kæmpestort og moderne varehus.

Byggeriet af et nyt 14.000 kvadratmeter byggevarehus i Kolding står nu over for et festligt startskud, som denne gang er noget ganske særligt for Bauhaus. Det var nemlig i Kolding, at Bauhaus valgte at placere det første byggevarehus tilbage i 1988, og siden dengang er Bauhaus-kæden vokset med i alt 17 varehuse fordelt over hele landet samt en webshop.

Behovet for større rammer gør, at Bauhaus nu opfører et nyt varehus på hjørnet af Vejlevej og Ny Esbjergvej lige over for Kolding Storcenter. Varehuset bliver godt og vel dobbelt så stort som det eksisterende.

Borgmesteren lægger den første sten
Koldings borgmester Jørn Pedersen tager det første lidt utraditionelle ”spadestik” til det nye varehus
mandag den 20. november klokken 13.00. Borgmesteren og Mads Jørgensen, administrerende direktør i Bauhaus, vil til grundstensnedlæggelsen støbe et jernrør ned i bygningens fundament. Røret indeholder dagens lokale avis, bygningstegningerne og tidens pengesedler – måske til glæde for fremtidens generationer.

- Grundstensnedlæggelsen er en god måde at fejre starten på det nye byggeri. I stedet for at tage det første spadestik har vi valgt at markere den særlige dag på en lidt anderledes måde, og det er blevet en god tradition, når vi opfører et nyt byggevarehus, siger Mads Jørgensen, og fortsætter:

- Denne gang er der noget ekstra særligt ved fejringen. Kolding har stor betydning for Bauhaus, da det var her vi startede i Danmark for snart 30 år siden, og fordi vi har en masse loyale kunder – både håndværkere, erhvervsdrivende og private. Jeg var selv med for 30 år siden og er rigtig glad for, at vi nu kan markere startskuddet på det nye byggeri sammen med borgmesteren, slutter Mads Jørgensen.

Byggeriet af Bauhaus i Kolding gik for alvor i gang i september, og byggevarehuset forventes at åbne i løbet af foråret 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095