23948sdkhjf

MP Pension dropper Walmart

- Vi ønsker ikke, at vores investeringer bidrager til handlinger, som krænker den fri forenings- og organisationsret, lyder det pensionskassen.
MP Pension sælger nu alle aktier i Walmart, der er verdens største supermarkedskæde og står bag cirka 50 procent af salget af dagligvarer i USA. Walmart har på verdensplan over 2.000.000 medarbejdere og mere end 4.000 butikker alene i USA.

Walmart har gennem længere tid været beskyldt for systematisk at forhindre medarbejdere i at organisere sig, og butiksgiganten har åbenlyst intimideret fagforeningsfolk og nedlagt butikker, hvor medarbejderne er lykkes med at organisere sig.

- Via aktivt ejerskab forsøger vi i MP Pension at gå i dialog med selskaberne. Også dem, der har en skidt sag. På den måde kan vi påvirke selskaberne i en positiv retning, og det er bedre end bare at melde pas. Men i denne situation er vores dialog og påvirkning endt blindt, siger direktør i MP Pension, Jens Munch Holst.

MP Pension vil nu afvikle aktiepositioner for op mod 36 millioner kroner.

- Vi ønsker ikke, at vores investeringer bidrager til handlinger, som krænker den fri forenings- og organisationsret. På flere andre områder har vores dialog med Walmart ført til fremskridt, men på dette område sker der ikke noget, og det kan vi ikke længere leve med, siger Jens Munch Holst.

MP Pension er pensionskasse for 124.000 gymnasielærere, magistre og psykologer og forvalter investeringer for over 110 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095