Dansk Supermarked vil købe Mærsk ud før tid
Uventede overskud fremskynder planer om at købe A.P. Møller-Mærsk fri.
Det skriver Børsen.
- Vi har genereret et betydeligt cashflow, så vi i dag er solide og uden videre kan købe de 19 pct. tilbage. Det kommer bare an på, hvornår vi sætter os sammen med A.P. Møller, siger Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsesformand i Dansk Supermarked.
Han var koncernchef i A.P. Møller-Mærsk, da man i 2015 solgte små 50 procent af aktierne i Dansk Supermarked til de to Sallingfonde . Dengang fik fondene option på at købe de resterende 19 procent.
Aktieposten i Danske Supermarked var ved indgangen til 2017 bogført til en værdi på 5,5 mio. kroner af A.P. Møller – Mærsk. Salling-fondene ventes ifølge Børsen at skulle betale mere.
Efter lanceringen af den nye strategi i september sidste år og medfølgende opsplitning af konglomeratet i en Transport & Logistics division samt en Energi division har A.P. Møller - Mærsk rettet blikket stift mod transportdelen. Derfor er solgt ud af andre ikke-kerneaktiviteter som Maersk Oil og Maersk Tankers og nu de resterende aktier i Dansk Supermarked.
Efter planen skulle overtagelsen af de 19 pct. først ske i 2019.
Dansk Supermarked ligger i dag på en 10.-plads over de største virksomheder i Danmark med en omsætning på 58 mia. kr. sidste år.
Det fremgår af Børsen Top1000, der udgives sammen med avisen tirsdag.