Ikea samarbejder med Apple om ny app
Nu får Ikeas kunder mulighed for at indrette via augmented reality.
Med Ikeas nyeste app ’Ikea Place', der er udviklet i samarbejde med Apple, er det nu muligt at indrette hjemmet via augmented reality direkte på sin Iphone og Ipad, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
- Hos Ikea er vi meget stolte over at kunne lancere vores nyeste app 'Ikea Place', som vi har udviklet i samarbejde med Apple. Vi håber, at vores kunder med denne app vil blive inspireret og få lettere ved at indrette deres hjem med vores møbler, fortæller Lena Gaarde, der er marketing manager i Ikea.
Ved hjælp af kameraet på sin tablet eller telenfon kan man placere et Ikea-møbel hvor som helst i hjemmet og se om størrelse og stil passer.
Derefter kan man købe produktet via Ikeas onlineshop eller i varehuset.