23948sdkhjf

Årets detailtalenter hyldes på Børsen

Første fredag i oktober hyldes danske detailtalenter med Detailhandlens Fagprøvepris og Danish Retail Award.
Hvert år laver danske butikselever solide og gode fagprøver. Nogle af dem skiller sig ud, er unikke og fanger tidens tendenser.

De skal hædres, og det bliver de med Detailhandlens Fagprøvepris, som i år bliver uddelt på Børsen den 6. oktober 2017, skriver Dansk Erhverv, der er vært for arrangementet.

Det er undervisningsminister Merete Riisager, som uddeler hæderen og holder tale.

- Der er masser af talentfulde unge mennesker i Danmark. Men talent gør det ikke alene. Succes og de gode resultater kommer også af hårdt arbejde og en god portion faglig stolthed. Og det kendetegner de elever, der får prisen i år. De har en spændende fremtid foran sig i en branche, der hele tiden forandrer sig. Så jeg er stolt over at være med til at hylde særligt de dygtige elever inden for detailhandelen, siger Merete Riisager.

De indsendte fagprøver bedømmes af en særlig nedsat priskomité bestående af skolefolk og erhvervsfolk, der udvælger de 3 bedste fagprøver til henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen. Prisen vil blive uddelt til de 3 bedste elever/grupper af elever, der gennemfører det afsluttende fagprøveforløb inden for salgsassistent, dekoratør og blomsterdekoratør uddannelserne. Der er en samlet præmiesum på 60.000 kroner.

Et særligt drive

På dagen vil Danish Retail Award også blive uddelt. Den bliver givet til tre særligt entusiastiske og forandringsskabende butiks- eller varehuschefer – både inden for daglig- og specialvarebranchen. Det er virksomheder i detailhandelen, der indstiller kandidater til prisen.

- Der er nogle, som har et særligt drive i forhold til at skabe positive forandringer i deres butik eller varehus. Det er vigtigt, at vi sørger for at anerkende dem, der gør noget ud over det sædvanlige. Vi tror på, at prisen kan skabe synlighed om vindernes resultater og inspirere andre, siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.

Arrangementet har i øvrigt fokus på, hvordan E-handel kan styrke detailhandlen, og derfor har Dansk Erhverv inviteret en række spændende gæster, som vil fortælle om potentialer i E-handel.

Du kan se programmet HER .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112