Løgismose åbner på toppen af Illum
Det kendte gourmetsupermarked satser stort med en placering på Illum Rooftop.
Det skriver aok.dk .
Den nye butik bliver 430 kvadratmeter stor med terrasse og får plads til både indkøb og spisende gæster.
- Vi har i lang tid ledt efter et sted centralt i København, hvor vi kan tilbyde vores store sortiment af vin, delikatesser og måltider og samtidig styrke vores position som gourmetsupermarked. Det har vi nu fundet i samarbejdet med Illum, som ønsker at servicere de kvalitetsbevidste forbrugere med et højt fokus på forkælelse og service - helt på linje med vores egen tilgang, og derfor er jeg sikker på, at samarbejdet vil gavne begge parter, siger Tue Ramsing, direktør hos Løgismose Meyers.