23948sdkhjf

Krig om ølpriser på Torvet i Gråsten

Restaurant beskyldes for at modarbejde handelsstandsforening. Restauranten mener, at den er udsat for chikane.
I Gråsten kulminerede en konflikt mellem restaurant Det Gamle Rådhus og handelsstandsforeningen for nyligt under en fest på Torvet, hvor Det Gamle Rådhus solgte øl og grillpølser til en pris langt under de andre ølboder.

Det bliver af mange set som en krigserklæring mod byens handelsstandsforening, fortæller JydskeVestkysten Sønderborg, og restauranten beskyldes for at lukrere på foreningens arbejde og udgifter.

Direktør Thorben G. Jensen fra Det gamle Rådhus svarer igen og fortæller, at restauranten har oplevet chikane fra handelsstandsforeningen, siden den meldte sig ud af foreningen i 2016.

- Lige siden vores udmeldelse har vi oplevet, at at vi bliver modarbejdet af Gråsten Handelsstandsforening, der bruger ufine metoder i brug overfor os, fortæller han.

Thorben G. Jensen forklarer, at udmeldelsen skete, fordi foreningens arrangementer blev uprofessionelt håndteret, og aftaler ikke overholdt.

Formanden for byens handelsstandsforening har indtil videre ingen kommentarer, skriver avisen .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064