23948sdkhjf

Far købte guldbelagt gadget til 14-årig for 77.000 kroner

Nordjysk far bestilte en guldbelagt fidget spinner til sin teenagedatter hos guldsmeden
Fidget spinners - en form for trevinget propel, du kan få til at spinne mellem fingrene - er i øjeblikket den helt store modedille blandt børn og unge.

Men i Løkken er dillen blevet taget til et helt nyt niveau; her har guldsmed Jon Risdahl for nylig fået en bestilling på en fidget spinner i guld og diamanter.

Det skriver dr.dk .

- Bestillingen lød på, at den skulle laves i 18 karat guld. Det var den, hun brugte i forvejen, som var af helt almindelig plastic og koster 30 kroner. Så skulle hullerne udskiftes, og så skulle der sættes guld ind med en diamant i hver af de tre huller, fortæller Jon Risdahl.

Det var en far og hans datter, der bestilte det guldbelagte legetøj i 18 karat guld. Den endelige pris lød på lige knap 77.000 kroner.

Fidget spinners kommer i alle prisklasser, men behøver ikke koste meget mere end 50 kroner. Prisen for guldspinneren ligger derfor i den dyrere ende.

- Jeg synes, det er lidt sjovt at få sådan en bestilling. Jeg har ikke nogen holdninger til, hvad folk bestiller, og hvem de giver tingene til, men jeg syntes, det var en sjov opgave, og jeg har ikke prøvet sådan noget før, siger Jon Risdahl.

Faren, der bestilte fidget spinneren hos Jon Risdahl, ønsker at være anonym.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079