23948sdkhjf

Tricktyve anholdt i Silkeborg

To yngre rumænske mænd blev anholdt efter at have fuppet Dagli'Brugsen for penge.
Lørdag formiddag blev to rumænske mænd på 22 og 23 år anholdt i Borgergade i Silkeborg, efter de havde udført tricktyveri og forsøg på tricktyveri.

Det fortæller Midtjyllands Avis.

Mændene udførte et trick i Dagli'Brugsen i Voel, hvor de skabte forvirring omkring byttepengene for en vare og på den måde slap af sted med 500 kroner fra kassen.

Personalet i Dagli'Brugsen advarede derefter kollegerne i området om de to mænd, og det betød, at de blev afvist 40 minutter senere i en nærliggende brugs.

Senere på formiddagen lykkedes det politiet at pågribe de to, og de blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for fire uger, oplyser politiet i Silkeborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11