23948sdkhjf

Dansk Supermarked blæser til priskrig mod ærkerival

Coop og Dansk Supermarked tager vidt forskellige våben i brug i kampen om kunderne.
Dansk Supermarked har varslet priskrig mod ærkerivalen Coop, skriver Jyllands Posten.

Det fortalte topchef Per Bank i forbindelse med præsentationen af nøgletallene for 2016, som Dansk Supermarked netop har offentliggjort.

Virksomheden vil dermed til at fokusere endnu mere på prisen i de tre kæder Bilka, Føtex og Netto.

Coop derimod forsøger at vende kundernes fokus væk fra prisen og hen imod kvaliteten af produkterne.

Det er en fortsættelse af årelange traditioner for hver virksomhed.

- Coop har en mere værdibaseret kultur og vil gerne have danskerne til at tænke, at vi ikke kan spise mere, men vi kan spise bedre. Dansk Supermarked har en købmandskultur, og koncernen spiller med musklerne over for konkurrenterne, når de sætter prisen i fokus. At høre Per Bank tale om pris som det vigtigste er som at høre et ekko fra Herman Salling, købmanden og stifteren af koncernen, siger detailhandelsekspert Flemming Birch, partner i konsulenthuset Birch & Birch.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219