Gammelt apotek i nye rammer
Nørresundby Apotek er flyttet i nye, rummelige lokaler på Torvet
- Det er naturligvis vemodigt at forlade det gamle hæderkronede apotek ved det gamle rådhus, men pladsen var altså blevet for trang og arbejdsgangene ligeså, siger apoteker Rikke Holm Løvaas til Nordjyske Stiftstidende.
I 2012 afløste hun apoteker Bjarne Hvidtfeld, og siden da er der sket ganske meget. Apoteket har fået tre filialer i Vodskov, ved Føtex Nørresundby og i Lindholm.
På apoteket er der i dag 30 ansatte, heraf tre farmaceuter, 14 farmakonomer og 13 servicemedarbejdere.