Danish Crown køber engelsk foodservice-virksomhed
Ældgammel Nottingham-leverandør er nu en del af koncernen
Leivers Brothers Ltd i Nottingham bliver nu en del af Danish Crown-koncernen, som med et slag fordobler omsætningen i sin engelske foodservice-forretning. Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.
- Vi vil tættere på slutbrugerne af vores produkter. I det her tilfælde er der ikke tale om noget stort opkøb, men det er et vigtigt skridt i retning af at sikre vores engelske foodservice-forretning de rette betingelser for at vokse organisk, siger Danish Crowns topchef, Jais Valeur, i pressemeddelelsen.
- Synergien er åbenlys
Leivers Ltd blev stiftet helt tilbage i 1880 og har været leverandør af bacon, fersk kød, ost, pølser og pålæg til slagtere, restauranter og kantiner gennem årtier.
Hos Danish Crown UK konstaterer direktør Lars Albertsen, at det er "et meget spændende skridt", den engelske afdeling nu tager:
Danish Crown overtager Leivers Brothers Ltd med øjeblikkelig virkning, da opkøbet ikke kræver konkurrencemyndighedernes godkendelse.