Kasseboner kan blive guld værd for fødevareproducenter
Af Henrik Kongsgaard
Big food data - enorme mængder data om mennesker og deres madvaner - flyder rundt i verden i elektronisk form. Nu bliver oplysningerne efter planen nemmere at udnytte af blandt andet fødevareproducenter og kantiner.
Aalborg Universitet er med i et nyt EU-projekt, Richfields, som blandt andet er i gang med at se på, om man kan bruge forbrugerdonerede kassebonner til at blive klogere på forbrugeradfærd.
Ud over at interviewe markedsbureauer og fødevarestatistikere har universitetet således som et forsøg analyseret et 10-års datasæt fra en nordjysk familie, data bestående af samtlige familiens kassebonner.
På den måde har forskerne fundet frem til, at der i dette tilfælde blev plads til mere udespisning, at fast food-forbruget faldt, og at økoprocenten steg.
Større skala
Forskerne arbejder nu videre med en idé om, at forbrugere i større skala bliver inviteret til at donere deres indkøbsboner.
- Det er et projekt, som fødevareproducenter i høj grad vil kunne få glæde af. Det kommer jo til at vise en hel masse om forbrugeradfærd, påpeger professor Bent Mikkelsen fra Aalborg Universitet, som er dybt involveret i Richfields-projektet.
Begrebet Big Data er kommet i fokus i det digitale samfund som følge af de ”store datamængder” som computere, mobiltelefoner og andre enheder genererer om os og vores adfærd.
Richfields vil ifølge Bent Egberg Mikkelsen gøre op med, at statistikker om vores adfærd udelukkende skal være bagudrettede.
- Eksempelvis kan man spørge folk, hvad de købte ind af mad, og hvad de spiste i sidste uge. Derefter bliver de mange data behandlet, og først efter er par år kan vi så fortælle, at det er blevet meget populært at spise havtang eller insekter. Men det kunne vi måske også have fundet ud af blot ved at analysere de sociale mediers trafik her og nu, nævner professoren.
- Rigtig mange mennesker lægger fotos af deres måltider indtaget på restauranter op på sociale medier som Facebook eller Instagram. Når alle de mange data om vores spisning bliver samlet, vil de fortælle meget om vores vaner som forbrugere, tilføjer han.
Intelligent buffet
Aalborg Universitet deltager i Richfields sammen med 16 andre universiteter og forskningsinstitutioner, og AAU skal blandt andet også se på mulighederne i data genereret fra storkøkkener.
- De udmærker sig ved ofte at meget detaljerede - en god messe på en kaserne kan for eksempel fortælle præcist, hvad næringsindholdet er i de måltider, soldaterne får, og især mange store, offentlige kantiner er ekstremt datastyrede, konstaterer Bent Egberg Mikkelsen.
Laboratorieskabte data er en anden vigtig del af AAU’s bidrag til Richfields. I AAUs FoodScapelab er der for eksempel udviklet en intelligent buffet. Den kan løbende veje af, hvor meget den enkelte kunde spiser af hvert produkt. Med andre ord: hvem spiser hvad i hvilke mængder til hvilken tid.
