23948sdkhjf

Rumæner sigtet for 150 tricktyverier

En årvågen borger spændte ben for tyvene.
Den 57-årige hovedbagmand i en rumænsk tyvebande er blevet fængslet for en række tricktyverier udført over hele landet, skriver Helsingør Dagblad.

Ifølge politiet har banden narret over en million kroner fra ældre mennesker.

Den 57-årige samarbejdede med en 46-årig mand og en 37-årig mand om tyverierne, der blev gennemført både alene og som gruppe.

Politiet regner med at antallet af tyverier, som bagmanden vil blive sigtet for, kommer op over 200.

Det var et årvågent vidne i Haslev, der fældede tyvene, da personen fulgte efter bandens bil og på den måde kunne føre politiet til bandens opholdssted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094