23948sdkhjf

Tidligere Bilka-leder frifundet for Mac-tyveri

En 32-årig mand blev i går frifundet for tyveri af 17 Mac-computere fra Bilka i Kolding Storcenter.
Der var ikke beviser nok til at dømme den 32-årige mand, der stod anklaget for at stjæle 17 dyre computere fra sin tidligere arbejdsplads , nemlig Bilka i Kolding Storcenter, skriver JydskeVestkysten Kolding.

- Til trods for telefonkorrespondance, fingeraftryk og kontoudtog mente retten ikke, der var tilstrækkeligt bevis for, at det var tiltalte, der gjorde det, forklarer anklager Iben Degnbol og tilføjer, at hun havde regnet med, at han kunne dømmes på indicier.

Manden stod anklaget for at have stjålet først 5 computere i februar i år og yderligere 12 computere i juli.

Tyveriet blev opdaget, da medarbejdere i vareudleveringen tjekkede computerkasserne og fandt, at computerne var blevet skiftet ud med fliser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109