23948sdkhjf

Opladerstation årsag til Stark-brand

Branden er nok opstået i opladerstationen til en lampe, oplyser politiet. Lampen er nu taget af hylderne.
Fredag raserede en brand knap 500 kvadratmeter af Starks byggemarked på Kejlstruphøjvej i Silkeborg, og nu er politiets brandteknikere kommet frem til, at årsagen til branden med stor sandsynlighed var en opladerstation til en lampe, skriver tv2oj.dk.

- Årsagen til branden var el, altså branden er med stor sandsynlighed opstået i en opladerstation, der oplader batterier, til en udstillings-arbejdslampe og bredt sig derfra, siger Mette Therkelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er tale om en speciel lampe til byggeindustrien, som der ikke er blevet solgt mange eksemplarer af, men lampen er nu pillet af hylderne i alle Starks byggemarkeder.

Stark har desuden taget kontakt til producenten af lampen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096