23948sdkhjf

Discountbølgen dør ud – den nye milliardforretning bliver lokal

En ny købmandskæde dedikeret lokale fødevarer ekspanderer for fuld fart.
Mens discountbølgen er ved at ebbe ud i dansk detailhandel, er en ny bølge begyndt at vokse i styrke. Detailkæderne fylder flere og flere hyldemeter med lokale fødevarer. Det skriver Finans.

Coop Danmark er gået målrettet til værks og har i 2015 oprettet et selvstændigt forretningsområde under navnet Lokale Varer, som skal udvikles til en milliardforretning.

- Vi begynder fra et lavt udgangspunkt, men forventer at nå en omsætning på 50 mio. kr. i år. Målet er, at salget af lokale varer skal vokse til 1,5 mia. kr. i løbet af 5 - 7 år. Vi har nu omkring 600 små leverandører og venter at komme op på 1.000 om nogle år, fortæller Christian Christensen, chef for Lokale Varer hos Coop til Finans.

Hos Føtex-kæden under Dansk Supermarked fortæller sortimentschef Tore Nederland, at »der er hastig vækst i vores lokale sortiment, og vi udbygger det løbende. Alle vores varehuse har i dag produkter fra kundernes egne lokalområder«.

En ny købmandskæde, der ligefrem er dedikeret lokale fødevarer, ekspanderer for fuld fart.

- Sidst på måneden åbner vi i Skanderborg vores tiende butik. Målet er at nå op på 50 butikker i Danmark inden udgangen af 2020, og i løbet af et par år vil vi formentlig også begynde at etablere butikker i udlandet, fortæller Louise Dolmer, der er direktør i Landmad og stifter af selskabet.

Landmad-butikkerne er indrettet som gammeldags købmandsbutikker og bugner af fødevarer fra lokalområdets stalde, marker, haver og små fødevarevirksomheder. Til butikkerne hører caféer, hvor de lokale varer serveres.

Landmad åbnede den første testbutik i 2013 i Grenaa og er i løbet af 2015 samt 2016 begyndt at etablere butikker i resten af landet.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094