23948sdkhjf

Familien redder virksomheder i pengenød

Markedsfør din virksomhed over for familie, venner og fjolser.

De tre F’er

Family, friends and fools

Langt de færreste opstartsvirksomheder har penge på kistebunden fra starten, ligesom det kan være svært at låne penge i banken.

Det handler derfor altid om at markedsføre sin idé for familie, venner og fjolser, fastslår Financial Times i sit leksikon om emnet.
Familien er den vigtigste kilde til finansiering for små og mellemstore virksomheder, hvis banken siger nej. Det viser en ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer.

- Når du siger alternativ finansiering, er det typisk business angels, crowdfunding og de offentlige ordninger, som bliver nævnt. Disse står ifølge revisorerne også højt på virksomhedernes liste over alternativer til banken, men det mest brugte er familien, når SMV’erne skal finde alternativer til bankerne, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Han henviser til, at 65 procent af revisorerne nævner netop familien som en alternativ finansieringsform for SMV’erne, mens Vækstfonden (47 %) og business angels (35 %) indtager de følgende pladser. Sidstnævnte er mere end fordoblet i forhold til 2015, hvor de professionelle private långivere blev nævnt af 16 procent af revisorerne.

Fokusér på sikkerhed og indtjening
Også crowdfunding er blevet mere udbredt og nævnes nu af 19 procent af revisorerne mod 9 procent sidste år.

- Helt centralt er det, at crowdfundingen viser sig fortsat at være omkostningseffektivt for de, der skal låne penge. Samtidig skal den være en troværdig løsning for de, der sætter penge på højkant. Lykkes branchen med det, så er det vores forventning, at flere – både virksomheder og private med frie midler - vil prøve crowdfunding, siger Tom Vile Jensen.

Ikke overraskende er det afslag i banken (82 %) og manglende evne til at stille sikkerhed for banklån (60 %), der er de suverænt mest anvendte forklaringer på, at de små og mellemstore virksomheder søger alternative finansieringsformer.

Direkte adspurgt svarer hver anden revisor i undersøgelsen, at SMV’erne skal fokusere på sikkerhed, hvis bankernes ”nej” skal forvandles til et ”ja”, mens hver tredje revisor mener, at en øget driftsindtjening er den direkte vej til bankernes bunker af penge.

Læs hele undersøgelsen fra FSR her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083