23948sdkhjf

Her er Coops nye dyrevelfærdsmærke

'Dyrevelfærdshjertet' indeholder et niveau over økologi.
Efter Coop forlod samarbejdet om et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke, lovede detailkoncernen at komme med sit eget bud på en mærkeordning.

Nu, præcis 10 dage efter fødevareministeren præsenterede sit forslag til et sådan mærke, er dagen kommet, hvor detailkæden præsentere sit forslag.

Coop fortæller til FødevareWatch, at koncernens nye dyrevelfærdsmærke har fået navnet ’Dyrevelfærdshjertet’.

Mærket indeholder 1-4 hjerter, alt efter graden af dyrevelfærd. Ét hjerte gives for 'det gode staldliv', to hjerter for 'det gode udeliv', tre for 'det økologiske liv' og fire for 'det ekstra gode liv'.

"Det handler om, at vi ville skabe nogle flere valgmuligheder for kunderne, så de kan vælge dyrevelfærd til på forskellige niveauer, og derfor repræsenterer mærket fire niveauer. Særligt niveau fire, som repræsenterer det gode dyreliv, vil vi gerne sætte ekstra fokus på. Det er de producenter, som faktisk gør en ekstra stor indsats for, at dyrene har det godt, for de her producenter er ikke rummet i de nuværende mærkeordninger," siger Signe Frese, CSR-chef i Coop, til FødevareWatch.

De præcise krav til producenterne i hver kategori, kan Coop endnu ikke uddybe, da ordningen stadig er i gang med at blive færdigpudset. Den fulde ordning vil blive præsenteret i årets 4. kvartal.

Indtil videre oplyser Coop, at mærket til at starte med vil være på 50-100 varer i alle Coops 1200 butikker i samtlige kæder. Tallet forventes dog at blive mangedoblet i løbet af 2017.

Ordningen kommer til at blive rullet ud over to omgange. I første omgang vil mærket omfatte malkekvæg, svin, kyllinger og æg og forarbejdede varer fra disse dyr. I anden ombæring vil også kalv, lam, okse og kalkun komme med.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094