23948sdkhjf

Profil Optik i Struer lukker efter fremgang

Butikschef ærgrer sig over den ufrivillige lukning, der sker efter fremgang i butikken.
I går var det sidste arbejdsdag for butikschef i Profil Optik på Vestergade i Struer, Claus Thunø, og hans medarbejdere, skriver Ugeavisen Struer.

Butikken er nemlig blevet lukket, og det er ikke sket med butikschefens gode vilje.

- Hvis det var sket i forbindelse med finanskrisen, så kunne vi måske have forstået det. Men lige nu har vi faktisk haft fremgang. Vi har oplevet en vækst på 18 procent i forhold til sidste år, og vi ligger foran vores budget i år. Så vi lukker i hvert fald ikke, fordi det går dårligt, siger Claus Thunø.

Han forklarer, at alle landets Profil Optik-butikker skal igennem en større renovering, der vil koste omkring en million kroner, og det er butikken i Struer for lille til at forrente, og derfor har den øverste ledelse besluttet sig for at lukke butikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109