23948sdkhjf

Lægemiddelstyrelse: Apotekerbevillinger går til de bedst egnede

Pharmadanmark er bekymret over, at ledige apoteker bliver givet til eksisterende apotekere.
Fagforeningen Pharmadanmark har over for Lægemiddelstyrelsen udtrykt stor bekymring over den tendens, der er til at nye apoteker bliver givet til eksisterende apoteker, skriver magasinet Pharma.

Siden den nye apotekerlov trådte i kraft, har Lægemiddelstyrelsen i flere tilfælde givet ledige apotekerbevillinger til ansøgere, som havde apotek i forvejen - og på den måde skuffet de egnede farmaceuter, som også søgte apoteket.

Foreningen mener, at tendensen vil kunne skade konkurrencen og skabe monopollignende tilstande.

Men Kim Helleberg Madsen, som er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, forsikrer, at farmaceuter ikke behøver at frygte, at nuværende apotekere løber med alle de attraktive bevillinger.

- Jeg har naturligvis noteret mig Pharmadanmarks bekymring, men det er bestemt ikke sådan, at de ansøgere, som har apotek i forvejen, har forrang frem for de ansøgere, som ikke har apotek. Vores opgave er at finde den bedst kvalificerede blandt ansøgerne til en ledig bevilling. Selv om en ansøger ikke kommer i betragtning til en ledig bevilling, kan ansøgeren godt have rigtig gode kvalifikationer og fint komme i betragtning til en anden bevilling, siger han.

Han mener ikke, at farmaceuter uden eget apotek skal opgive håbet.

- Vi ser nogle virkelig dygtige farmaceuter, som fx arbejder som souschef på apotek eller som leder i industrien. De kan have et stort ledelsesmæssigt rum at fungere i, og dermed også gode forudsætninger for at opnå stærke ledelsesmæssige kompetencer. De kan derfor bestemt godt have forhåbninger om at få eget apotek, siger Kim Helleberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074