23948sdkhjf

Fin-tuning var guld værd for BilBasen

En update af netsiden har øget brugernes engagement og givet trecifrede væksttal.
MARKEDSFØRING Bilbasen bliver støvet af for tiden. Selv om Danmarks største portal for handel med biler er relanceret gentagne gange over de seneste 20 år, så har en ny brand-update skabt bemærkelsesværdige resultater.

Med en vækst i brugeroprettelser på 189 procent, og en forøgelse i log-in på Bilbasen.dk med 143 procent ifølge Bilbasens egne interne tal, har updaten overgået de ambitøse mål, som blev lagt i starten af projektet, oplyser en pressemeddelelse.

- Med det nye design ønsker vi at give vores brugere et mere nutidigt og inkluderende Bilbasen. Et Bilbasen, der har fokus på en bredere målgruppe, og som derfor henvender sig til både bilentusiasten og til brugeren, som har behov for lidt mere information. Vi ønsker at opfylde brugerens behov for inspiration til køb og salg, uanset hvor brugeren befinder sig, og hvad de ved om biler, siger Andrew Whitehair, direktør for Bilbasen, der er ejet af amerikanske eBay.

Køb steget 44 procent
Brugernes øgede engagement kan også aflæses direkte på bundlinien, da BilBasen tjener på de annoncer som oprettes. Køb af annoncering og produkter i forbindelse hermed er ifølge Bilbasen selv steget 44 procent over de seneste seks måneder. Samtidig er koblingen mellem køber og sælger blevet markant forbedret. Kort sagt er Bilbasen som markedsplads blevet mere effektiv, oplyser netmarkedspladsen.

- En ny brugertest på Bilbasens mobile website i forbindelse med projektet viste en stigning på over 100 procent i antallet af henvendelser til vores bilforhandlere og private sælgere. De kontaktskabende elementer er naturligvis efterfølgende implementeret som en del af vores brand-update, og vi er meget tilfredse med resultaterne, siger Andrew Whitehair.

Updaten er udrullet løbende over de seneste måneder, og fortsætter i den kommende tid med at blive færdiggjort på alle de platforme som brugerne kan tilgå.

Det startede med de mobile platforme, fordi strategien er at starte med de små og komplekse skærmstørrelser, og herefter kommer turen med afstøvningen af brandet til desktop. De brugere, som besøger Bilbasen via en computer, får altså en helt ny oplevelse i den kommende tid.

- Vi bliver aldrig færdig med at opdatere og rette Bilbasen til, således at brugerne får den bedste oplevelse, og vi som markedsplads bliver endnu mere effektiv, slutter Andrew Whitehair.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063